Gå til hoved-indhold

Privatlivs- og fortrolighedspolitik, Danmarks Museer

Denne privatlivs- og fortrolighedspolitik gælder for Danmarks Museer app. Privatlivs- og fortrolighedspolitikken beskriver dine rettigheder vedrørende vores indsamling, anvendelse, opbevaring, deling og beskyttelse af dine personoplysninger. Politikken gælder, uanset hvordan du får adgang til eller bruger Danmarks Museer app.

Anvendelsesområde og samtykke
Du accepterer denne privatlivs- og fortrolighedspolitik, når du benytter tjenester, indhold, teknologier eller funktioner i Danmarks Museer app.

Formålet med denne privatlivs- og fortrolighedspolitik er at beskrive, hvordan vi indsamler og bruger dine personoplysninger i relation til dit brug af Danmarks Museer app. Vi kan ændre denne politik, når som helst, ved at publicere en revideret udgave i din app.

Den reviderede version vil være gældende fra den offentliggjorte ikrafttrædelsesdato.

Hvordan vi bruger de personoplysninger, vi indsamler, og hvornår de bliver indsamlet
Personoplysninger indsamles med det primære formål at kunne tilbyde dig en effektiv, sikker og brugervenlig oplevelse. Vi bruger følgende personoplysning:

  • Din nuværende position bruges til at vise dig, hvor du befinder dig på kortet, og hvis du vælger at se kørselsvejledning til et museum. Din position bliver ikke gemt eller brugt til andet.
  • Dit kamera kan bruges i forbindelse med deling af et museum på sociale medier, således at et billede kan tilknyttes
  • Telefonen kan bruges hvis du ønsker at ringe op til det museum du har valgt.
  • Din email kan bruges til at sende en email til det museum du har valgt, eller hvis du vil fortælle en ven om app’en.
  • Hvis du vælger at modtage notifikationer fra Danmarks Museer, opbevarer vi din telefons id, så vi kan sende dig notifikationer. Hvis du slår det fra, bliver din telefons id slettet fra vores database. Din telefons id bliver ikke videre givet eller brugt til andet.

Opbevaring og beskyttelse af dine personoplysninger
I denne privatlivs- og fortrolighedspolitik anvender vi begrebet “personoplysninger” eller ”persondata” til at beskrive oplysninger, der er forbundet til en bestemt person, og kan bruges til at identificere den pågældende person. Anonymiserede eller aggregerede data udgør ikke personoplysninger.

Ingen person oplysninger bliver gemt og opbevaret efter brug.

Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen.