Om App'en
App’en bygges op omkring et kort, og ved at aktivere app’en kommer de nærmeste museer frem som ikoner. Da Museums-app’en er knyttet til et kort på app’en via GPS-signaler, kan man blot trykke på kortet, og museet er aktiveret med det samme.
Lydguiden er kernen i app’en. Den tilrettelægges, så der er mulighed for at vælge forskellige sprogversioner, og der vil være mulighed for at vælge aldersniveau. Hermed har det enkelte museum mulighed for at tilgodese forskellige målgrupper, f.eks. børn, voksne, fagfolk og entusiaster. I administrationsmodulet kan museet vælge, om lydguiden kun skal være aktiv, når man befinder sig på museet, eller om alle skal kunne høre historierne uden fysisk at være til stede. En enkel kode, som slås op ved indgangen til museet, tastes ind i starten af lydguiden for det pågældende museum, og lydguiden er klar.
Lydguiden består af en side, hvor man kan scrolle op og ned. Det er altså museet selv, som bestemmer rækkefølgen og antal af enkelte lydguider. Hver lydguide består af et identifikationsfoto, en ledsagende tekst og et link til lydklippet. Det giver store variationsmuligheder.