Gå til hoved-indhold

SANS OG SAMLING

Fuzzy
SANS OG SAMLING er fællesbetegnelsen for fire særudstillinger i 2018, der fejrer Cobra i 70-året for bevægelsens stiftelse
Komponisten Fuzzy har skabt det elektro-akustiske musikværk VOLIÈRE inspireret af Carl-Henning Pedersens kunstneriske univers, og titlen refererer netop til et af malerens yndlingsmotiver, fuglen. VOLIÈRE består af ti satser af 3-7 minutters varighed, der i dagens løb afspilles i skiftende rækkefølge adskilt af pauser i varierende længde. Resultatet heraf er et foranderligt og levende musikstykke, der føjer en ny, sanselig dimension til Carl-Henning Pedersens farvestærke og fantasifulde malerier. Både i musikken og i billedkunsten er balancer og form afgørende – og begge kunstarter handler ifølge Fuzzy ikke mindst om ’det, som ikke kan beskrives med ord’. ”Det, som jeg oplever, er balancer. Når jeg ser et billede, kan det godt skabe en eller anden form for musik i mit hoved, men det er aldrig en musik, der illustrerer billedet, snarere det modsatte. Billeder sætter altid gang i noget i mig. Ikke mindst Carl-Henning Pedersens værker”, udtaler han om billedkunstens særegne musikalitet. I VOLIÈRE transformeres mødet mellem værk og beskuer, når to kunstformer taler sammen og skaber en unik og sanselig værkoplevelse.

Dato og tid

Søn. d. 01. apr. 2018
Lør. d. 01. jun. 2019

Sted

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum
Birk Centerpark 1
7400 Herning
Vis på kort

Kontakt

96 28 86 50
Museets hjemmeside