Gå til hoved-indhold

Drømmen om Danmark 

Drømmen om Danmark
Udstillingen Drømmen om Danmark viser store formater og episke motiver fra anden halvdel af 1800-tallet og stiller spørgsmålet ”Hvad er typisk dansk?”
Spørgsmålet om danskhed er lige så aktuelt i dag, som det var i slutningen af 1800-tallet. Det var en tid, hvor Danmark gennemgik en stor forandring på det politiske, økonomiske og militære område. Drømmen om Danmarksætter fokus på de nationalliberale tanker og ideer, der blomstrede op i denne periode, og som var med til at definere vores opfattelse af Danmark og danskhed. 

Dato og tid

Man. d. 01. apr. 2019
Søn. d. 18. aug. 2019

Sted

ARoS
Aros Allé 2
8000 Aarhus C
Vis på kort

Kontakt

87 30 66 00
Museets hjemmeside

Bauhaus #itsalldesign

Designmuseum Danmark deltager i den internationale fejring af 100-året for Bauhaus-skolen med en ny stor særudstilling
Udstillingen behandler alle aspekter af skolens aktiviteter, dens indflydelse og relevans. Den viser, hvordan nutidens design og designere har videreført arven fra Bauhaus og ikke mindst, hvorledes de designmetoder, som var med til at forandre samfundet radikalt for hundrede år siden, stadig er relevante i dag. ’Bauhaus #itsalldesign’ rummer både kendte hovedværker og ikke tidligere udstillede værker, inden for alle Bauhaus’ virkefelter: design, arkitektur, kunst, film, fotografi, scenekunst og reklame. Store navne som bl.a. Marianne Brandt, Marcel Breuer, Lyonel Feininger, Walter Gropius og Wassily Kandinsky er repræsenteret i udstillingen, ligesom samtidige internationale designstjerner som, fx Lord Norman Foster, Konstantin Grcic, Hella Jongerius og Enzo Mari. Udstillingen lægger særlig vægt på Bauhaus-skolens interesse i sociale forhold, eksperimenter og processer og på Bauhaus-designtænkningens tilstedeværelse i alle aspekter af vor tids designsamfund. Design, der skaber rammer for liv. I forlængelse af Bauhaus-udstillingen viser Designmuseum Danmark en egenproduceret udstilling ’Bauhaus – Danish Design’, hvor der lægges vægt på forskelle og ligheder, når to af designhistoriens centrale, internationale strømninger mødes. Og museets gæster inviteres til selv at prøve kræfter med skolens metoder i et stort specialindrettet Bauhaus-værksted med fokus på form, farve og bevægelse.

Dato og tid

Man. d. 01. apr. 2019
Søn. d. 01. dec. 2019

Sted

Designmuseum Danmark
Bredgade 68
1260 København K
Vis på kort

Kontakt

33 18 56 56
Museets hjemmeside

ASTRID SVANGREN


I foråret indtager den svenske billedkunstner Astrid Svangren (f. 1972) Gl. Holtegaard med værker, der blander organiske materialer som fjer, pels, strandskaller og tang sig med plastik, folie og tyl. Værkerne hænger i bølgende, draperede formationer fra loftet som transparente scenetæpper eller ligger sammenkrøllet på gulvet, som var der tale om ubetydeligt skrald. Materialerne er uprætentiøse, men i Svangrens kunst flyder de på overraskende vis sammen i udtryksfulde konstellationer, hvis stoflige og poetiske kvaliteter er i fokus. Der opstår et grænseløst terræn af farve, materiale og form, hvis midlertidige udtryk giver en fornemmelse af, at noget enten er under tilblivelse eller i opløsning. Den tilsyneladende æstetiske uorden, der karakteriserer Astrid Svangrens installationer, vil danne en umiddelbar kontrast til Gl. Holtegaards symmetriske og velordnede barokanlæg. Her opstår et møde mellem orden, kontrol og historisk tyngde i Gl. Holtegaards arkitektur og et umiddelbart uordenligt og temporært udtryk i Svangrens kunst. Kunstneren vil udstille såvel i Gl. Holtegaards udstillingsrum som ude i barokhaven. Udstillingen er støttet økonomisk af: Det Obelske Familiefond

Dato og tid

Ons. d. 08. maj. 2019
Søn. d. 30. jun. 2019

Sted

Gl. Holtegaard
Attemosevej 170
2840 Holte
Vis på kort

Kontakt

45 80 08 78
Museets hjemmeside

Det kribler og krabler i vandløbet.

Narturvejlederen fortæller.
Hvad har hun i hænderne?
Lørdag den16. juni undersøger vi naturen i vandløbet i den smukke natur i nærheden museet.
Det kribler og krabler i vandløbet, når vi kommer tæt på. Tag med naturvejlederen og stik næsen dybet i vandløbet og se, hvad du finder. Fra platformen på engen fanger vi smådyr med net, og naturvejlederen fortæller om, hvordan smådyrene i vandløbet forvandler sig til flyvende insekter. Medbring mad og drikke og slut af med naturvejlederpandekage bagt på bål. Hold øje med mere information på www.oplevkolding.dk Sted: Landbomuseet, Brødsgårdsvej 52, 6000 Kolding. Arrangør: By- og udviklingsforvaltningen. Turleder: Nana Winbladh, 30352612

Dato og tid

Søn. d. 16. jun. 2019
10:00
11:30

Sted

Landbomuseet Kolding
Brødsgårdsvej 52
6000 Kolding
Vis på kort

Kontakt

61 33 99 52
Museets hjemmeside