Gå til hoved-indhold

Villa til Ragna & Franka

Villa til Ragna & Franka

Udstillingen Villa til Ragna & Franka sætter fokus på forholdet mellem kunst og hverdagsgenstande, mellem kunst og kunsthåndværk. Som pionerer i 1950’erne, 60’erne og 70’erne undersøgte Franka Rasmussen (1907-1994) og Ragna Braase (1929-2015) mulighederne i utraditionelle skulpturmaterialer. De skabte værker af både tekstiler, måtter, børster, garnnøgler, skrald og meget andet. I denne udstilling væves Franka Rasmussens og Ragna Braases eksperimenterende stoflige værker fra 1960’erne, 70’erne og 80’erne sammen med værker af en lang række samtidskunstnere i en form for totalinstallation. På udstillingen kan man opleve værker af: Thomas Bang, Ragna Braase, Poul Gernes, Hannah Heilmann, Ellen Hyllemose, Karen Havskov Jensen, Marianne Jørgensen, Johanne Skovbo Lasgaard, Steffen Levring, Pernille With Madsen, Ninna Bohn Pedersen, Franka Rasmussen, Charlotte Thrane, Torgny Wilcke og Mette Winckelmann. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Esbjerg Kunstmuseum, hvor den tidligere har været vist. Udstillingen er støttet af Montana og Statens Kunstfond.

Dato og tid

Tor. d. 08. feb. 2018
Søn. d. 27. maj. 2018

Sted

Kastrupgårdsamlingen
Kastrupvej 399
2770 Kastrup
Vis på kort

Kontakt

32 51 51 80
Museets hjemmeside