Gå til hoved-indhold

Tro! - Reformation i Sønderjylland


En udstilling om reformationen med hovedvægten lagt på begivenhederne i Haderslev og Tørning len samt Sønderjylland fra 1525. Fortællingen om begivenhederne er bl.a. baseret på en række centrale og unikke dokumenter og bøger udlånt til udstillingen af Det Kongelige Bibliotek og Rigsarkivet. I to rekonstruerede kirkerum kan man opleve den store forskel, der var på en dansk kirke, da den var katolsk og efter den var blevet evangelisk-luthersk. Desuden vil der være mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af de centrale trosspørgsmål, som mennesker måtte tage stilling til – dengang som nu. Det er 500 år siden Reformationen begyndte i Wittenberg med Luthers 95 teser på kirkedøren. Reformationen blev officielt indført i kongeriget i 1536, mens den i Sønderjylland dvs. Hertugdømmerne allerede holdt sit indtog i 1525. Det skal fejres. I udstillingen kommer man med på en tidsrejse fra den senkatolske tid med bøn til helgener og køb af afladsbreve for sin sjæls frelses skyld, via kampen for Luthers ”rette tro”, som den foregik i Haderslev og Sønderjylland og frem til den protestantiske tid, hvor sjælens frelse afhang af den enkeltes personlige TRO! og Guds ord var det eneste faste holdepunkt.

Dato og tid

Lør. d. 08. apr. 2017
Søn. d. 14. jan. 2018

Sted

Arkæologi Haderslev
Dalgade 7
6100 Haderslev
Vis på kort

Kontakt

74 52 75 66
Museets hjemmeside